Det der kendetegner mig i min profession, er min alsidighed, og det er det jeg selv sætter størst pris på i mit arbejde. Jeg har mange forskellige kompetencer indenfor min faglighed, og jeg nyder at bruge dem alle. Jeg er nysgerrig både som menneske og som grafiker, og jeg elsker at lære mine kunder at kende og gøre deres historier levende.

Jeg er udlært mediegrafiker og har erfaring både som in-house grafiker i en større organisation, samt freelance. Herudover har jeg godt kendskab til det tryktekniske arbejde, som mange grafiske løsninger kalder på, samt erfaring med videoproduktion og klippearbejde.

Om du blot går med tanker, som du har brug for at vende med en grafisk sparringspartner, har brug for det sidste touch på et produkt, eller har brug for en komplet grafisk løsning fra start til slut, er du altid velkommen til at kontakte mig og få et uforpligtende tilbud.

Hos mig får du kreativ og kompetent grafisk støtte til dit projekt.