100+ Challenge
Alle kan gøre en forskel
100+ Challenge er et kampagnekoncept rettet mod unge, som skal bringe fokus på at alle kan gøre en lille forskel, når det kommer til miljø- og klimaindsats.
De fleste unge bekymrer sig for klimaet og vil gerne gøre en positiv forskel. Men hvordan finder man rundt i de mange råd og informationer, der findes på området?
Når man fremsøger klima- og miljøvenlige hverdagsråd, er informationerne man finder ofte modsigende, og det er uklart hvor meget det egentlig batter. Ydermere er rådene ofte dyre at følge da man skal købe specialprodukter, og at gennemføre aktiviteterne er ofte tidskrævende.
Det vil 100+ Challenge gøre op med. Med kampagnen opfordres- og udfordres unge mennesker til at deltage i klimakampen. Centrum for kampagnen er en app som samler gode, gratis råd til klimavenlige alternativer i hverdagen, som daglige challenges der skal fuldføres. I appen dystes der mellem venner om at blive dagens klimhelt, og det er både sjovt, nemt, gratis, og ikke mindst godt for klimaet.
Planeten har 100+ udfordringer i forhold til klimaet. Heldigvis, har du og dine venner, med 100+ challenge lige så mange muligheder for at løse dem.